BRYLLUP

Vores store dejlige have

19. maj 2019

Jeg elsker solskin og fridage – men hvem gør ikke det?

I dag har heldigvis været én af de dage, der har indeholdt begge dele. Det har betydet, at vi alle fire har befundet os i haven siden i morges. Jeg elsker vores have – især på dage som i dag. Den er kæmpe stor (af en parcelhus have at være), så der er altid et eller andet man kan tage sig til, men der er også masser af plads til at kunne hygge sig. I starten kunne jeg blive helt stresset, hvis der var vokset lidt ukrudt i et bed, eller en busk trængte til at blive klippet – det er jeg for længst kommet over nu. Vi aftalte da vi købte huset, at vi ville have lov til at nyde den kæmpestore have vi fik, og ikke føle, det blev en pligt at have den. Den var alt hvad vi drømte om, og derfor var det vigtigt for os, at vi også ville give os selv lov til at nyde den – trods lidt ukrudt hist og her.

Augusta og Diesel i drivhuset for 2 år siden

Frokost i haven sidste år

Jeg er som udgangspunkt ikke et have menneske – forstået på den måde, at jeg ikke har nogen som helst ide om, hvad de forskellige blomster, træer og buske hedder. Er de pæne, må de gerne blive for min skyld. Jeg er heller ikke typen der nødvendigvis flyver ud af døren med et motto om at “der er ikke noget der hedder dårligt vejr – kun forkert påklædning”, men jeg ELSKER at tilbringe tid på terrassen og være udendørs, så snart det er muligt. Jeg synes det er fantastisk, at vi kan bruge både vores have og terrasse som et ekstra rum i huset. Ungerne kan løbe frit rundt og lege. De kan grave huller, gynge, hoppe på trampolinen, spille fodbold, klatre i træer og meget meget mere. Engang imellem kan de endda lokkes til at hjælpe med havearbejdet 🙂

Alexander hjalp for 3 år siden med at kappe livslinen op i træet

I dag stod den dog på havearbejde…. Jeg har fjernet efou i lange baner…. jeg hader efou!!! Det er ikke udseendet jeg har noget imod, og jeg vil give alle efou elskere ret i, at det er et godt bunddække, hvis det nu var det man skulle ønske sig. Men jeg hader planten i sig selv og det den kan! Tænker den er planternes svar på en rotte – den bliver bare ved med at yngle og yngle 

I dag har jeg fjernet næsten en hel trailerfuld af efou omkring vores ellers så fine japanske kirsebærtræ  Da vi flyttede ind, havde efouen spredt sig op i hele det store smukke træ. Det så selvfølgelig fint ud, for så var træet grønt hele året, men problemet var, ifølge en gartner, at det var igang med at kvæle træet. Hvis ikke det blev fjernet indenfor de næste år, ville træet langsomt dø, og stå tilbage som et klatrestativ for efouen og ikke som det smukke træ med lyserøde blomster, som det er.

Derfor gik kampen ind for 3 år siden, og jeg kæmper den endnu  men i år skal være året, hvor jeg får helt bugt med den. De andre år er det lykkes mig at holde den nede, og vi fik allerede det første år, kappet livslinen op i træet, så det blomstrer smukt som altid. Men nu skal det også væk på jorden, så jeg ikke skal trættes med at holde øje med, hvor det nu finder på at gro hen næste gang. Det er fast arbejde med den plante….

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply