BLOGGEN

PRODUKTER

INSTAGRAM

REJSER

Dagens vandretur med børnene…

18. juli 2020

I dag har vi været på vandretur med ungerne… Det blev en lidt spontan tur, da vi egt havde planlagt en tur til en af de lokale natursøer, der er indrettet som badeland. Vi synes dog stadig det var for koldt, og da det skal blive fint vejr de næste 3-4 dage, var der jo ingen grund til at vælge den først af dem alle.

Derfor kørte vi i stedet til St. Anton som ligger små 20 km herfra, for at tage en lift op i tærrenet. Forskellen fra sidste uge er, at selvom vi har et såkaldt “gæstekort” skal vi stadig betale for at bruge lifterne. I Ischgl området er det gratis, og der kan vi frit benytte dem i både See, Ischgl, Kappl og Galtür uden det koster noget. Hernede kunne vi så også erfarer, at man ikke kunne købe fx. 3 dages liftkort ligesom når man er på ski, man køber i stedet for det antal turer man benytter liften. Èn tur op og ned med “Galzigbahnen” (til første station på ruten) kostede 50 EUR og så var Augusta endda gratis. Så med den pris betalt, gjaldt det også om at få noget ud af dagen. Vi tænkte derfor, at en vandretur om til en naturlegeplads ville være en fin og overkommelig opgave for os alle. Turen var en rundtur på 5 km, med indlagte aktiviteter/stoppesteder undervejs, og stod beskrevet som “Easy – Childrens play, learn and explore” det kunne ikke være bedre. Vi skulle blive klogere…..

Det var virkelig en fin tur, og havde ungerne ikke syntes det var hårdt allerede efter de første 300 meter, ville den nok heller ikke have virket lang. Når det så er sagt, så var det nogle virkelig fine små aktiviteter vi mødte hele vejen rundt. Første halvdel af turen var meget kuperet, og hvis den går under kategorien “easy” så skal jeg helt sikkert aldrig ud på en “hard”. Tænker den vil involvere discideret klatreudstyr…. Vi befandt os i 2185 meters højde, så der lå stadig en lille smule sne enkelte steder, og vinden blev hurtig lidt kold, hvis solen gemte sig bag en sky. Men vi har heldigvis lært af skade fra de tidligere år, så vi havde en ekstra trøje med i tasken.

Da vi nåede naturlegepladsen var glæden stor hos ungerne og egt også hos os, da de havde spurgt hver 2. minut hvornår vi var fremme ved legepladsen…. Den var virkelig fin, og ligesom alle andre steder hernede, var der stort set ikke nogle mennesker. På hele det store område opholdte sig 3-4 andre familier, og deraf kun 2 andre med mindre børn der gerne ville lege. De andre brugte pladsen som frokost hvil, og et enkelt hold, som vist var nogle erfarne vandretyper, havde et lille gasblus med, som de skulle lave frokost på. Ungerne fik lov til at lege, spise en snack og hygge sig lidt inden vi begyndte den sidste strækning retur igen. Den var knap så kuperet og gik lidt lettere, da de bedre kunne følge med i hvor stien gik, og hvor langt der så nok var tilbage, og så var den is de var blevet lovet heller ikke så langt uden for rækkevidde.

Da vi kom tilbage til liften, spiste vi sen frokost på den tilhørende restaurant, og der var igen tid til at lege på legepladsen udenfor restauranten. De er generelt rigtig børnevenlige hernede, hvilket gør det nemt at skabe en god oplevelse for os alle. Ved ikke lige hvordan vi skal sælge den, når de bliver teenagers og vi ikke længere kan lokkes med is og legepladser…

REJSER

Jeg er forelsket i et andet land….

17. juli 2020

Hvis man følger bare en lille smule med på min instagram, er det nok svært, ikke at have opdaget, at vi pt er på sommerferie i Østrig. En tur vi har villet afsted på, og samtidig har villet aflyse så mange gange i løbet af dette underlige forår. Jeg har beholdt håbet til det sidste, og da der endelig blev givet grønt lys til vi kunne komme afsted, var jeg lykkelig som havde jeg vundet i lotto. For jeg ELSKER det her land og især dette sted, Bergwiesenglück!!!! Vi var her for første gang sidste år, og jeg var slet ikke i tvivl om, at mit største ferieønske for i år, var at komme tilbage igen. Derfor bestilte vi endnu en tur herned allerede i Januar måned, altså inden verden gik af lave.

Hvad er det så der gør det så særligt hernede? På den ene side kan jeg ikke forklare det – på den anden kan jeg fortælle i flere dage omkring det. Først og fremmest er det nok roen, hvor lækkert og gennemtænkt her er og sidst men ikke mindst udsigten til de uvirkelige kæmpe store bjerge og den imponerende natur. Derudover er det her muligt for mig, at få nogle af de ting jeg selv værdsætter ved ferie, samtidig med, jeg ikke føler jeg skal gå på kompromis med underholdning til ungerne. Vi kan alle holde ferie her på lige fod uden at skulle gå på kompromis.

Bergwiesenglück er et såkaldt Villa Hotel. Det betyder, at du tjekker ind som på et hotel, men i stedet for et værelse , har du din egen villa (chalet/stadl) Du får gjort rent hver dag, der er linned og håndklæder, shampoo osv på badeværelset, morgenmad hvis du ønsker det og i det store hele, nøjagtig det samme som hvis du overnattede på et helt almindeligt hotel. Du har bare markant mere plads, og et køkken, så du kan lave din egen mad, hvis du skulle blive træt af at spise ude. Her ligger en virkelig anbefalelsværdig restaurant, hvilket er ret så smart, da det giver mulighed for at indtage en lækker middag, uden nogen skal til at køre hjem. Der er et virkeligt fint udvalg til børnene, og Alexander spurgte selv, om ikke vi kunne komme derned og spise nogle flere aftener, da det havde været så hyggeligt. Det er en pæn restaurant, men med plads til børnene.

Der er kun 12 villaer (Chalet/Stadl) i alt, og med plads til 6 personer i hver, giver det max 72 personer på én gang. Der findes dog også et par 2 personers Suiter, så totalt ikke mere end max. 76 gæster hvis hotellet er fuldt booket. Det betyder at vi som oftes har haft poolen for os selv når vi har været der. Hvis ikke, har det været max 2-4 personer ud over os. Det samme er gældende for legehuset, som er kommet til siden sidste år. Ungerne har haft det for sig selv, pånær en enkelt gang hvor 2 andre børn legede derinde da vi kom. Det er virkelig én af de ting jeg værdsætter ved at være her. Der er plads, tid og ro, til at vi kan være sammen som familie. Det betyder selvfølgelig også, at er man typerne der gerne vil have 10 nye legekammerater til ungerne, og skabe nye venskaber med de andre der har valgt at holde ferie samme sted som en selv, så er dette nok ikke det rigtige sted at tage hen. Ikke at man ikke kan have en dialog med de andre gæster, for alle er rigtig søde og imødekommende – både gæster og medarbejdere – men det er ligesom ikke det der er lagt op til, som der fx. er på mange charterferier eller campingpladser.

Selve huset er i 3 etager. Indgangen er i stueetagen, som indeholder entre, et lille toilet, værelse med en køjeseng, et udvidet tekøkken, spiseplads, stue/opholdsrum og udgang til den fantastiske terrasse med udsigt over hele området. Kælderetagen er spa afdeling. Her er der en stor bruser med spa indstillinger, en slange med koldt vand, sauna og udgang til husets anden terrasse med hot tub. Går man op på førstesalen ligger der 2 klassiske dobbeltværelser med eget badeværelse, og garderobe. Det hele er udført i lækker moderne, pæn og hyggelig stil, der dog stadig indikere, at du befinder dig i Tyrol.

Bergwiesenglück ligger i byen See ca. 15-20 km fra Ischgl. Noget af det fantastiske ved netop dette område er, at når man betaler sin turistskat (3 EUR pr. person pr. nat) for overnatning på et af områdets hoteller, modtager man et Silvretta Card All Inclusive. Kortet giver gratis adgang til mange af områdets aktiviteter. Fx. er det gratis at benytte alle lifter, badesøer, svømmehaller og at køre på Silvretta Hochalpenstrasse. Det betyder, at vi stort set ikke bruger penge på oplevelser mens vi er der, og derfor kan bruge lidt ekstra på selve opholdet. Vi har fx. igen i år taget en tur til Samnaun i Schweiz, udelukkende med lifter. Det tager ca. 1,5 – 2 timer at komme fra Ischgl til Samnaun. Man skal med 5 forskellige lifter, og er vejret godt, er det virkelig en smuk tur, som vi alle 4 har hygget os på. Vi er gerne taget afsted fra morgenstunden, da vi så har kunnet spise frokost i Samnaun, kigget lidt i butikker, og så taget lifterne retur igen kl. 14.30, så vi har været sikre på, at kunne nå hele vejen tilbage igen inden den sidste lift lukker. Det har været en virkelig fin dagstur for os alle.

Det er nok en underdrivelse at sige, at jeg er dybt forelsket i dette naturskønne land, og ligesom Østrig har været vores sommerferie destination de sidste 3 somre, så fortsætter vi nok med at tage herned fremadrettet. Vi er ikke garanteret godt vejr, som hvis vi var taget længere sydpå, og det er selvfølgelig en faktor man skal være indstillet på, men når det så er sagt, så er denne sommer første gang vi har oplevet discideret dårligt vejr 3 dage i streg. De andre år, har vi haft sol hver eneste dag. Nogle med en enkelt byge, men dagene er blevet brugt i shorts og t-shirt. Jeg vil derfor altid kunne give Østrig – og især Bergwiesenglück mine varmeste anbefalinger, og jeg er helt sikker på, det ikke er sidste gang jeg har overnattet i en af deres villaer.

HVERDAGSLIV

Drivhusglæder

16. april 2020

Den aktive følger på min Instagram, har nok set, at jeg endelig har fået taget mig sammen til at få fikset drivhuset i haven. Det er vist egt. et orangeri fordi det er så stort, men jeg synes ligesom det ord forpligter lidt mere på plantekontoen end jeg kan leve op til, og jeg har det derfor fint med bare at kalde det for “drivhuset”. Jeg har tidligere skrevet omkring vores have, og i år bliver første år, hvor vi kan have lidt mere fokus på den. Augusta er nu blevet stor nok til enten at kunne deltage, eller bare rende rundt og lege imens vi får ordnet alt det praktiske, hvilket frigiver en del tid. I år bliver også året, hvor Torben for første gang ikke nødvendigvis skal på arbejde alle weekender hele sommeren, så hvis vejret tillader det, så er der ingen undskyldning for ikke at få brugt en masse timer udendørs. Nu krydser vi så bare fingre for, at vejret er med os….

Jeg gik igang d 14 Marts med hvad der virkede som et lidt uoverskueligt projekt. Vi havde en vandskade derovre for godt 2 år siden, og derfor var vi nødt til at pille noget af gulvet op, da det havde rejst sig. Det betød også at der var en rude der var gået i stykker, fordi gulvet havde presset sig op mod den og fået den til at revne. Jeg fik i løbet af weekenden tømt og fejet det hele, så jeg lidt bedre kunne overskue, hvad der skulle laves. Jeg viste allerede at ét af de beslag der automatisk styrer hvornår vinduerne åbner og lukker, var i stykker. Jeg kunne dog konstatere at endnu én ikke fungerede, og jeg bestilte derfor 2 nye på Silvans hjemmeside. De havde Click and collect, hvilket var virkelig nemt i de her Corona tider. Jeg fik også målt op til et ny rude. Jeg måtte dog konstatere, at da glasset skulle være skråt i toppen, var det special mål, og ikke noget der lige var på lager i diverse byggemarkeder.

Et par uger senere var status, at der nu var ryddet ud og klippet ned. Nu kunne vi skifte temperaturmålerne på vinduerne og fikse gulvet. Jeg var bange for det ville være dyrt at skifte ruden, og kontaktede derfor Glascom og spurgte hvad de skulle have for at skære et stykke glas i de præcise mål til mig. Da de sagde det kostede 275 DKK blev jeg helt flov over jeg ikke bare havde fået det ordnet for længe siden…. men nu blev det gjort, og allerede dagen efter leverede de glasset hjemme hos os. Den første weekend i April kunne jeg så både fejre min fødselsdag, skifte ruden og jeg begyndte at vaske hele drivhuset både inde og ude. Der var tidspunkter, hvor jeg helt sikkert selv var mere våd end drivhuset, men hvor blev det bare rent og pænt. Jeg kunne ikke dy mig for også at give gulvet endnu en gang olie. Jeg gav det en omgang for et par år siden, og havde en spand stående tilbage fra dengang, så nu når det alligevel var helt tomt, kunne jeg lige så godt få den brugt.

Så var det klart til at flytte ind i. Jeg kunne endelig få hentet min grønne vogn, som jeg købte til et lagersalg på mit arbejde i efteråret. Nu skulle den endelig bruges til det der havde været tiltænkt lige fra starten. Alle mine krukker kunne få en plads, og jeg kunne få min egen lille base herude i haven. Jeg elsker at være her, og den dyreste investering har været den varmelampe jeg har købt, for at kunne være herovre om aftenen. Den blev købt i XL byg og kostede 850 DKK. De findes meget billigere, men jeg ville gerne have en der både var pæn at se på, og som også var effektiv nok til rent faktisk at kunne varme rummet lidt op trods de tynde glas vægge. Jeg kommer helt sikkert til at tilbringe urimeligt mange timer herovre, og jeg nyder at have fået min egen lille oase. Omkostningerne taget i betragtning, ville jeg ønske vi havde gjort det her for længe siden, men hver ting til sin tid, og måske det egentlig ikke kunne være blevet lavet på et bedre tidspunkt, end lige præcis nu, hvor vi er tvunget til at tilbringe så meget af vores tid hjemme.

HVERDAGSLIV

Status år 2019 – og pandemi realiteten i 2020

25. marts 2020

Jeg var startet på dette indlæg for en måneds tid siden. Inden verden gik af lave…. og allerede dengang, var det som om, jeg godt var klar over, at tingene var lidt for gode til det kunne være sandt. Jeg havde dog aldrig troet, at det ville være en verdensomspændende pandemi der ville få glansbilledet til krakelere. Måske nærmere udfordringer med vores kommende ønske om renovering af huset, at samtlige elektriske apparater i huset ville gå i stykker indenfor en uge eller at jeg ville brække en arm på skiferien. Ting der ville være trælse og tage energi at få løst, men ikke noget vi ikke ville kunne håndtere. Jeg havde slet ikke forudset, at vi ville ende i en situation, hvor løsningen ville være ude af vores hænder, og den eneste måde at komme oven på igen, var ved at sætte sig på sin bagdel derhjemme og vente. Noget ingen af os her i husstanden er særligt gode til…..

Derfor er det lige dele skræmmende og komisk at læse de tanker jeg gjorde mig for relativt kort tid siden…

” 2020 er i fuld sving, og selvom de fleste laver status opdateringer for året der er gået, lige omkring nytår, så har min ladet vente på sig. Jeg har haft travlt med alt muligt andet….. Jeg har haft travlt på arbejdet, med at få hjemmesiden gjort færdig og bare med familielivet generelt. Møllen kører igen, og det er som om den har fundet et helt nyt gear, i stedet for bare at forblive i et af de gamle. Vi har heldigvis haft nogle weekender uden de store planer, hvilket har betydet, at der har været plads til at være spontan sammen med ungerne. Det har virkelig været rart. 2019 var virkelig god ved mig – den perfekt afslutning på endnu et årti. Jeg føler mig virkelig taknemlig for alle de oplevelser året bød på – faktisk så meget, at jeg kan blive helt bange for, hvornår virkeligheden stikker sit knap så pæne ansigt frem, og viser mig, at alt ikke er idyl og harmoni. Jeg tillader mig dog, at fortsætte lidt tid i min naive boble, hvor jeg forsøger at kanalisere alt min energi ud på de ting, der giver mig god energi retur igen. “

Jeg forsøger stadig, at holde fast i de ting der giver mig god energi – det har jeg især brug for i denne periode. Det er så nemt, at falde i den negative gryde. Det betyder ikke, at jeg ikke tager situationen alvorligt, for det gør jeg bestemt, men jeg forsøger kun at se nyhederne om aftenen, og ikke læse for mange artikler og informationer, men skærme mig fra nyhedsstrømmen i løbet af dagen. Til gengæld forsøger jeg, selvom det er svært indimellem, at nyde tiden med ungerne. Aldrig har vi været så meget ude i haven og skoven, lavet snobrød, bagt, lavet skolearbejde, været kreative og selvom jeg er helt kørt over om aftenen, så sidder jeg altid med en følelse af, at jeg lærer dem begge lidt bedre at kende hver dag. Ikke fordi jeg ikke kendte dem før, men når vi nu skal lave ALT sammen, så får vi også set nogle sider af hinanden der måske ikke lige var dukket frem i hverdagens hamsterhjul.

BRYLLUP

Når mavefornemmelsen er den helt rigtige….

10. november 2019

Tiden flyver afsted – juni er den nye December, med afslutninger til diverse fritidsaktiviteter, skolen og knoklen på jobbet for at blive klar til at holde ferie. Den er bare på sin egen måde lidt nemmere at håndtere, fordi man ikke skal kæmpe med kulde, mørke dage, flyverdragter og snottede unger. Nå, ja og her i husstanden 2 børnefødselsdage….. Så så længe vejret viser sig fra sin fine side, bliver det hele lidt lettere og hyggeligere, fordi man ikke skal kæmpe sig afsted i alt for mange lag tøj.

De sidste par uger er blevet brugt på familiefødseldag, Sankt Hans, havearbejde, afslutning til diverse aktiviteter, og polterabend! Den skal jeg nok komme ind på i et senere indlæg, så i kan se nogle sjove billeder fra en helt vildt fantastisk dag. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor mange gode mennesker jeg har omkring mig, hvilket gør mig glad og lykkelig.

Juni har generelt været en fantastisk måned. Der har været dage med helt fantastisk sommervejr, hvilket giver mig et helt boost af energi. Tiden er dog også fløjet noget stærkere end jeg generelt bryder mig om. Der er nu 7 uger til brylluppet, og der begynder så småt at være ting vi skal tage endeligt stilling til. Ting vi ikke kan nå at lave om eller ændre på.

Vi var for et par uger siden til møde med præsten i Vorbasse kirke. Hun var helt vildt sød, og jeg er sikker på, vi er i kompetente og rolige hænder. Vi fik bestemt salmer, snakket pynt i kirken, og de praktiske ting omkring vielsen. Jeg glæder mig helt vildt, men er også mega nervøs på samme tid.

Vi besøgte i samme ombæring Nebelgaard. Der var lige lidt detaljer vi skulle have på plads, og det var simpelthen så fantastisk at være dernede igen. Det er et år siden vi var dernede sidst, og der er gået mange tanker gennem hovedet siden. Var det rigtigt at trække alle med derned? Skulle vi bare have købt en “færdig pakke” et andet sted osv. osv. Men alle tanker blev gjort til skamme så snart jeg trådte ind på gårdpladsen. Jeg fik den helt samme glæde og tryghed i maven som jeg havde haft første gang. Dette er bare det helt rigtige – for os! Hvis jeg havde en følelse af glæde efter vi havde været i kirken, så var jeg ganske enkelt lykkelig da vi forlod Nebelgaard. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at pynte det hele op, og til at skabe nogle fantastiske rammer for vores gæster, så de kan få en lige så dejlig weekend som vi selv håber på at få. Konceptet med at strække festlighederne helt fra fredag til søndag for de som har lyst, virker bare helt rigtigt, og giver mig mindre “stress”. Jeg er ikke bange for, at jeg ikke når at tale med alle, eller at selve bryllupsdagen forsvinder for hurtigt, for vi har de fleste gæster omkring os hele weekenden.

Festsalen som skal forvandles til brylluppet

Der er rigtig rigtig mange ting jeg gerne vil dele med jer, men kan også mærke, at jeg har behov for at “gemme” nogle af dem, så gæsterne også har lidt at glæde sig til. Jeg lover selvfølgelig, at dele ud af det hele så snart vi er ude på den anden side. Det betyder selvfølgelig ikke, at i slipper for mig herinde, men bare at billederne af de sidste detaljer måske lader vente lidt på sig.

BRYLLUP

Alt det der ikke kan planlægges

15. juni 2019

Der har været lidt stille med blogindlæggene den sidste tid. Det er ikke fordi, jeg ikke har mere på hjertet, men blot fordi jeg gerne vil sikre mig, at det der bliver lagt op, også har en vis form for standart, og ikke er øregas det hele. Det skulle jo gerne blive ved med, at være sjovt at følge med.

Det er som om, at bryllupsplanlægningen strammer mere og mere til for hver uge der går. Der er så godt som styr på det hele, men selve dagen rykker pludseligt også skræmmende tæt på – meget hurtigt. Da jeg startede, var der over et år til den store dag, og det føltes som helt vildt lang tid. Nu er der 2 måneder, og inden vi får set os om, står vi midt i det hele. Jeg glæder mig, men er pludseligt også begyndt at tænke på alt det jeg ikke kan planlægge mig ud af…..

Den helt store joker er vejret. Det er jo trods alt Danmark vi bor i…. Jeg har en drøm om, at vi kan spise bryllupskage udenfor på de store smukke grønne områder, som hører til Nebelgaard. På én af de der helt fantastiske danske sommerdage, kunne det være idyl uden sammenligning. På én af de knap så idylliske dage med 15 grader og silende regn, kunne det være det stik modsatte. Vi ved det ikke før et par dage før, og selvom det ikke er noget problem at spise kagen indenfor, så er det mere et spørgsmål om egne forventninger. Selvom jeg ikke er i tvivl om, at det nok skal blive en fantastisk fest, uanset hvordan vejret arter sig, så er det bare nemmere at skabe en dejlig stemning, hvis solen står højt, vinden er lun og fuglene kvidre.

Alexander i læ for den silende regn på smukfest.
I skal ikke bilde mig ind, baren bagved havde været tom, hvis der havde været sol fra en skyfri himmel.

Den anden helt store joker er mig selv….. Ikke forstået på den måde, at jeg er i tvivl, om jeg har lyst til at deltage i festlighederne eller ej, men mere på den måde, at jeg slet ikke har nogen ide om, hvordan jeg kommer til at reagere i løbet af dagen. Jeg har selvfølgelig en ide om det, men helt oprigtig, så håber jeg, at jeg kan være mere cool, end jeg forventer lige nu. Da hele brylluppet kom på tale, vendte vi både “rådhusbryllup” og “kirkebryllup”. Torben var 100% på kirkebryllup – “skal vi giftes, skal det også gøres ordentligt”. Jeg var nok lidt mere 50/50. Ikke fordi jeg ikke gerne vil giftes i en kirke. Det vil jeg virkelig gerne! Men jeg ved bare, jeg kommer til at tude øjnene ud af hovedet inden vi overhovedet er kommet igang….. og ikke på den der charmerende Kronprins Frederik agtige måde – mere på den der, hulke – “jeg pudser næse som en elefant” måde, og det orker jeg bare ikke helt. Både fordi det er sygt svært at lukke sluserne når de først er åbne, men også fordi jeg ikke har lyst til at stå helt opløst overfor alle jeg kender. Det er jo en god, smuk og festlig begivenhed. Jeg vil bare helt vildt gerne gå ned af kirkegulvet med min far under armen og et smil så stort, at colgate kontakter mig efterfølgende. Just ain´t gonna happend…!! Jeg er typen der tuder hver gang jeg ser et bryllup i fjernsynet – uagtet om jeg kender dem der bliver gift eller ej. Græder over dyr der bliver reddet, folk der overvinder sig selv eller bare udviser ualmindelig næstekærlighed. De får alle en tåre med på vejen. Så min tiltro til egne evner på min bryllupsdag, er mildest talt ikke eksisterende. Bare tanken om alle de dejlige mennesker, der hjælper med at få denne dag til at blive lige som vi ønsker, giver mig en klump i halsen. Jeg vil dog blive ved med at krydse fingre for et pludseligt mirakel på dagen… Måske jeg er heldig. Alle gode vibes modtages i hvert fald med kyshånd.

BRYLLUP

Mit forhold til folketingsvalget

4. juni 2019

I morgen er der folketingsvalg! Det er jo en stor dag, og jeg er mega fan af demokrati, og af at leve i et land, hvor vi på hver vores måde forsøger at favne hinanden og vores forskelligheder. Jeg må dog også erkende, at jeg er lige så stor fan af konceptet valgflæsk og tv afstemning, som jeg er af hele valgcirkusset i sig selv. Det er ikke for at negligere vigtigheden af valget og udfaldet af det – men når man sidder der i sofaen, så kunne det lige så vel være vinderen af en eller anden stor TV transmitteret konkurrence, vi venter på. Jeg skal også blankt erkende, at jeg stort set ikke har brugt tid på, at høre på nogen af alle de kandidater der stiller op. Jeg har ganske enkelt ikke prioriteret det i denne omgang…. “Jamen, interessere det dig ikke hvordan vores fælles fremtid kommer til at se ud?” Jo, det gør det selvfølgelig! Kunne jeg helt selv bestemme, så ville nogle sikkert også få mere end de gør nu, og andre ville få et kærligt los i røven, men sådan fungere det bare ikke! Det er nok også godt for alles vedkommende, at det ikke er mig der bestemmer når det kommer til stykket – ha ha

Jeg har en forudindtaget holdning omkring de TV debatter der bliver afholdt. (måske jeg ville ændre den, hvis jeg tog mig tid til at se nogen af dem) Jeg synes tit de ender i én lang omgang mudderkast og råben i munden på hinanden, og ærlig talt, så er der larm og støj nok i hverdagen med 2 børn, til at jeg nyder stilheden om aftenen når de sover… Det er ikke endnu en diskussion eller situation jeg skal tage stilling til der trækker i mig…

Jeg har selvfølgelig taget stilling til hvem jeg IKKE ønsker, der får mere taletid en højst nødvendigt….men i denne valgkamp har det heller ikke været så svært at sortere et par stykker fra på forhånd.

Jeg er i en periode i mit liv lige nu, hvor jeg har valgt at fokusere min tid på de ting der giver mig energi, overskud og gør mig glad. Det er ikke projekter, eller ting jeg gerne vil have tid til der mangler. Derfor er valgkampen bare røget ret langt ned på listen. Måske tiden er en anden om 4 år, når ungerne er ældre, der ikke er et bryllup i farvandet, og en sommerferie lige om hjørnet. Hvem ved? Jeg vil i hvert fald udøve min borgerret i morgen, og tage ned og stemme, og ellers håbe vi kan blive ved med at have et demokratisk og frit lille land, hvor valgflæsk traditionen kan holdes i live og vi ikke går på kompromis med hygge og næstekærlighed.

Godt valg til jer alle – uanset overbevisning

BRYLLUP

Når nogen betyder noget særligt….

22. maj 2019

Nogle ganske få gange i løbet af livet, støder man på nogle personer, der kommer til at spille en helt speciel rolle i ens liv. Personer hvor det ikke nødvendigvis lå i kortene, at de ville komme til at få en helt speciel plads i ens hjerte. Der kan være flere forskellige årsager til de er endt der, men ofte betyder det, at de vil være der resten af livet. Sådan nogle personer har jeg også i mit liv…. Jeg har egentlig nogle stykker, men som det er med livet, så er de her desværre ikke allesammen endnu.

Jeg har i hele denne bryllupsproces brugt rigtig meget tid på at tænke over hvilke mennesker jeg omgiver mig med, og hvilke personer der betyder noget helt særligt for mig. Det er heldigvis gået op for mig, at jeg er MEGET heldig. Jeg har utroligt mange mennesker omkring mig, som vil mig det godt, og som vil gøre alt hvad de kan, for at jeg skal have det godt. Det er vel det berømte “sikkerhedsnet” jeg er blevet mere bevist om. Det fundament man kan have bag sig, hvis man er heldig!

Én af disse personer er “Oldemor”….. Hun er slet ikke min Oldemor, hun er børnenes Oldemor. Hun er faktisk ikke engang min noget som helst…. hun er Torbens mormor, og på den måde kommer jeg vel teknisk set i familie med hende, nu vi snart bliver gift. Det betyder nu ikke så meget, for hun har de sidste mange år, været én af dem jeg holder aller mest af. Vi hygger os altid sammen! og det hun giver både mig og børnene ville ikke kunne byttes for noget andet i verden. Sjovt nok er vi næsten altid sammen når Torben ikke er hjemme…. Ikke fordi han ikke må være med – det er jo hans mormor – men fordi vi bare fungere rigtig godt uden han nødvendigvis er med. Så kan vi snakke om alle mulige ting mellem himmel og jord. Fx. alle mine planer eller ungernes bedrifter i dagplejen og skolen og hun kan fortælle om sine veninder og lære både mig og børnene hvordan tingene blev gjort dengang verden ikke var gået af lave, og man gerne måtte stege sine frikadeller i en halv pakke smør. Hele verden bliver for en stund meget mere jordnær og rolig. Der er altid åbne arme, rummelighed overfor børnene og plads til at være lige den man er.

Hun vil altid være et forbillede for mig! Tænk at være fyldt 90 år, og stadig være så frisk af sind. Det håber jeg meget, jeg også selv får lov til at opleve. Det er utroligt livsbekræftende og lærerigt at være vidne til, og har helt bestemt givet mig meget stof til eftertanke. Torbens morfar døde for mange år siden, og jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af hans selskab. Det ville jeg ønske jeg havde nået. Torben ligner ham på en prik, og jeg har hørt så mange gode historier om ham. Jeg er helt sikker på, jeg ville have fået det lige så fantastisk med ham, som jeg har det med Oldemor.

Den anden dag havde vi også besøg af Oldemor. Hun lærte både Alexander og jeg, at lave hakkebøffer med bløde løg og brun sovs. Altså på den gode gammeldags måde – den med alt smørret. Hun havde også lige de sidste 10 servietter med til brylluppet. Hun har syet næsten 40 af dem, så jeg kunne få de hjemmelavede servietter jeg gerne ville have. Derudover tog hun da også lige en pose med hjem, med det tøj vi havde fundet siden sidst, der kunne brug en sytråd hist og her.

Hun stiller gladeligt med hjemmebag til ungernes fødselsdag, og har også engang lavet kartoffelmos og kødboller til hele Alexanders børnehavegruppe fordi det var hans livret, og han gerne ville have den til sin fødselsdag. For ikke at nævne en hel garderobe af dukketøj til Augustas dukker, hjemmebroderede julekalendre, karklude, frugtposer og påsyning af mærker på spejderuniformer og julesmåkager i massevis. Hvad skulle vi gøre uden hende?? Jeg er meget taknemlig for, hun kan være med på vores store dag, og at vi er så heldige, at hun kan blive ved med at give så meget til vores lille familie.

BRYLLUP

@WoodByLaa

21. maj 2019

Hvis man følger med på min Instagram, har man næppe kunnet undgå at bemærke, at jeg har indgået et samarbejde med WoodByLaa. Jeg har været så heldig, at de har valgt mig, som én af deres 2 bryllupsambassadører her i 2019. En opgave jeg er umådelig stolt over at være blevet udvalgt til, og jeg glæder mig til, at kunne vise jer, hvordan vi skal bruge alle de fine ting de producere.

WoodByLaa benytter sig udelukkende af SoMe marketing. Det betyder, at de ikke har en hjemmeside endnu, men benytter deres sociale medier til direkte kontakt med deres kunder. Jeg synes det er mega smart!! Når du ser et billede af noget du synes er fedt, kan du sende dem en besked direkte på Instagram eller Facebook, og aftale en bestilling. Hurtigt og nemt. De kan selvfølgelig også lave lige netop de ting du skal bruge – kun fantasien sætter grænsen.

Vi har allerede modtaget alle bordkort til vores bryllup, og de er simpelthen så fine. Udover det helt åbenlyse, at det bare er mega rart lige at kunne vinge den af på to-do listen, så gav det et lille sug i maven, at åbne pakken i dag. Pludselig kommer det tæt på, og jeg glæder mig mere end nogensinde før. At se navnene på alle de dejlige mennesker, der skal være med til at fejre os, gjorde mig glad helt ned i maven – lige der ved køkkenbordet, mellem rod, børn, opvask og aftensmaden. Alt er godt og lige som det skal være!

Bordkort i egetræsfiner

For at det hele ikke skal gå op i bryllup – og fordi WoodByLaa kan lave alt hvad hjertet begærer, har jeg fået lavet 2 navneskilte til ungernes værelser. De er virkelig flotte, og den perfekte størrelse til at hænge på døren. Jeg glæder mig til at vise dem skiltene, og jeg tror på det kommer til, at få dem til at føle, det virkelig er deres sted, når de træder ind af døren.

Navneskilte til ungerne

Jeg kan helt oprigtigt anbefale @WoodByLaa – Mette er virkelig sød, og hurtig til at vende retur på henvendelser. Hun laver de fineste designs, og hjælper gerne med ideer og input, så resultatet bliver lige som man ønsker. Jeg glæder mig i hvert fald til at se endnu flere af de fine ting, vi skal bruge til brylluppet. De er helt sikkert med til at give festen et ekstra pift. // Reklame