BRYLLUP

Alt det der ikke kan planlægges

15. juni 2019

Der har været lidt stille med blogindlæggene den sidste tid. Det er ikke fordi, jeg ikke har mere på hjertet, men blot fordi jeg gerne vil sikre mig, at det der bliver lagt op, også har en vis form for standart, og ikke er øregas det hele. Det skulle jo gerne blive ved med, at være sjovt at følge med.

Det er som om, at bryllupsplanlægningen strammer mere og mere til for hver uge der går. Der er så godt som styr på det hele, men selve dagen rykker pludseligt også skræmmende tæt på – meget hurtigt. Da jeg startede, var der over et år til den store dag, og det føltes som helt vildt lang tid. Nu er der 2 måneder, og inden vi får set os om, står vi midt i det hele. Jeg glæder mig, men er pludseligt også begyndt at tænke på alt det jeg ikke kan planlægge mig ud af…..

Den helt store joker er vejret. Det er jo trods alt Danmark vi bor i…. Jeg har en drøm om, at vi kan spise bryllupskage udenfor på de store smukke grønne områder, som hører til Nebelgaard. På én af de der helt fantastiske danske sommerdage, kunne det være idyl uden sammenligning. På én af de knap så idylliske dage med 15 grader og silende regn, kunne det være det stik modsatte. Vi ved det ikke før et par dage før, og selvom det ikke er noget problem at spise kagen indenfor, så er det mere et spørgsmål om egne forventninger. Selvom jeg ikke er i tvivl om, at det nok skal blive en fantastisk fest, uanset hvordan vejret arter sig, så er det bare nemmere at skabe en dejlig stemning, hvis solen står højt, vinden er lun og fuglene kvidre.

Alexander i læ for den silende regn på smukfest.
I skal ikke bilde mig ind, baren bagved havde været tom, hvis der havde været sol fra en skyfri himmel.

Den anden helt store joker er mig selv….. Ikke forstået på den måde, at jeg er i tvivl, om jeg har lyst til at deltage i festlighederne eller ej, men mere på den måde, at jeg slet ikke har nogen ide om, hvordan jeg kommer til at reagere i løbet af dagen. Jeg har selvfølgelig en ide om det, men helt oprigtig, så håber jeg, at jeg kan være mere cool, end jeg forventer lige nu. Da hele brylluppet kom på tale, vendte vi både “rådhusbryllup” og “kirkebryllup”. Torben var 100% på kirkebryllup – “skal vi giftes, skal det også gøres ordentligt”. Jeg var nok lidt mere 50/50. Ikke fordi jeg ikke gerne vil giftes i en kirke. Det vil jeg virkelig gerne! Men jeg ved bare, jeg kommer til at tude øjnene ud af hovedet inden vi overhovedet er kommet igang….. og ikke på den der charmerende Kronprins Frederik agtige måde – mere på den der, hulke – “jeg pudser næse som en elefant” måde, og det orker jeg bare ikke helt. Både fordi det er sygt svært at lukke sluserne når de først er åbne, men også fordi jeg ikke har lyst til at stå helt opløst overfor alle jeg kender. Det er jo en god, smuk og festlig begivenhed. Jeg vil bare helt vildt gerne gå ned af kirkegulvet med min far under armen og et smil så stort, at colgate kontakter mig efterfølgende. Just ain´t gonna happend…!! Jeg er typen der tuder hver gang jeg ser et bryllup i fjernsynet – uagtet om jeg kender dem der bliver gift eller ej. Græder over dyr der bliver reddet, folk der overvinder sig selv eller bare udviser ualmindelig næstekærlighed. De får alle en tåre med på vejen. Så min tiltro til egne evner på min bryllupsdag, er mildest talt ikke eksisterende. Bare tanken om alle de dejlige mennesker, der hjælper med at få denne dag til at blive lige som vi ønsker, giver mig en klump i halsen. Jeg vil dog blive ved med at krydse fingre for et pludseligt mirakel på dagen… Måske jeg er heldig. Alle gode vibes modtages i hvert fald med kyshånd.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply